fbpx

Årets påskefrokost på Almanak i Operaen

Med en beliggenhed på Operaens 4. og øverste balkon er Almanak det perfekte sted til en frokost, hvor maden kan nydes i fulde drag med en storslået udsigt over havneløbet, Amalienborg og byens tage. At se byen fra toppen af ét af dens mest spektakulære bygningsværker er en stor københavneroplevelse, uanset om du hører hjemme her eller bare er på visit i storbyen.

Den oplevelse kan du nu få i påsken sammen med familie eller venner, når Almanak i Operaen fra den 14.-17. april byder indenfor til en stor påskefrokost med alt, hvad der hører sig til. Du får 7 eller 11 serveringer ad 3 eller 4 omgange til henholdsvis 350 og 500 kroner.

Almanak i Operaen er moderne, men vi kan også godt lide at værne lidt om traditionerne. Vi trænger alle til trygge rammer efter to års usikre tider, og derfor vil årets påskefrokost være af et lidt mere klassisk tilsnit i forhold til det moderne smørrebrød, som køkkenchef Christian Hoffmann til daglig er afsender på heroppe. Påskefrokosten vil blandt andet komme rundt om smørrebrød med sennepssild, røræg og laks, hønsesalat med svampe og sprødt kyllingeskind, leverpostej med stegte svampe og bacon og – på den store menu ­– det møreste påskelam med masser af urter, kartofler i løvstikkesmør og grønne forårssalater.

Vi minder også om, at Almanak i Operaen er åben for alle – du behøver altså ikke at have billet til en forestilling for at nyde en påskefrokost med fabelagtig udsigt, god mad og gode mennesker.

Læs om de to menuer herunder, og book bord til en hyggelig påskefejring her.

 

Påsken på Almanak I Operaen

Det lille påskebord 350,-

Almas sennepssild med løg og kapers

Lun røræg med koldrøget laks fra Vestfjord og purløg

Smilende æg med håndpillede grønlandske rejer, citron og dild

 

Cremet salat af svampe, velfærdskylling og knoldselleri, sprødt kyllingeskind og karse

Lars’ rullepølse, sky, løg og persille

Lun leverpostej med stegte svampe og sprød bacon

 

Rabarbertærte med vaniljecreme og skovmærke

 

Menuen serveres med friskbagt rugbrød og surdejsbrød, krydderfedt og pisket smør.

__________________________________________________

 

Det store påskebord 500,-

Almas sennepssild med løg og kapers

Grillet surdejsbrød med stenbiderrogn, fuldfed cremefraiche og løg

Lun røræg med koldrøget laks fra Vestfjord og purløg

Smilende æg med håndpillede grønlandske rejer, citron og dild

 

Cremet salat af svampe, velfærdskylling og knoldselleri, sprødt kyllingeskind og karse

Lars’ rullepølse, sky, løg og persille

Lun leverpostej med stegte svampe og sprød bacon

 

Påskelam med sennep og urter

Små kartofler vendt i løvstikkesmør

Grønne salater med agurker, boghvede og æblevinaigrette

 

Rabarbertærte med vaniljecreme med skovmærke

 

Menuen serveres med friskbagt rugbrød og surdejsbrød, krydderfedt og pisket smør.

BOOK BORD HER 

 

 

PÅSKE I OPERAEN

Påskebord


Torsdag den 28. marts - lørdag den 30. marts


Vores påskefrokost byder på et overdådigt udvalg af lækre, genkendelige påskefavoritter, med et twist fra det franske brasserie. Hertil tilsat sæsonens delikatesser og nøje sammensat af vores kulinariske køkkenchef.


Se menuen her