fbpx

MANIFESTO & FN'S VERDENSMÅL

LOCA Manifesto er vores bud på, hvad 'bæredygtig gastronomi' bør være for en moderne virksomhed i vores privilegerede del af verden. I dag er Manifestoet værdigrundlaget for, hvordan vi driver Almanak i Operaen og vores øvrige restauranter.

Den korte version er, at vi gennem gode smagsoplevelser vil skabe positive forandringer på tværs af verdensmål og landegrænser.

At spise klimavenligt skal rime på store smagsoplevelser, ellers er vi ikke lykkedes med vores mission. Men en bæredygtig kost handler ikke kun om at spise lokale råvarer. Den er afhængig af mange faktorer. Her læner vi os op ad de af FN’s verdensmål, hvor vores branche kan bidrage mest muligt.

For os er bæredygtig gastronomi meget mere end at anvende hele porren eller at vælge lokale råvarer. Vores Manifesto arbejder med alle dele af forretningen: maden, menneskene, organisationen, branchen, verden og verdensmålene.

Du kan læse essensen af LOCA’s Manifesto her, eller downloade hele Manifestoet her.

LOCA Manifesto for bæredygtig gastronomi er skabt sammen med Basque Culinary Center

LOCA’S Manifesto er udarbejdet i samarbejde med Basque Culinary Center under projektet Gastronomy Shapers i 2021. Basque Culinary Center er en banebrydende akademisk institution, stiftet af fremtrædende baskiske kokke i samarbejde med Mondragon Universitetet. Formålet er at bidrage med uddannelse, forskning, innovation og fremme af gastronomi og sundhed. I deres internationale advisory board sidder nogle af branchens mest fremtrædende profiler. For eksempel Ferran Adrià, Michel Bras, Heston Blumenthal, Dan Barber og René Redzepi.

Ideen til nærværende Manifesto blev født, da Merete Holst optrådte som gæsteforelæser på Gastronomy Shapers-programmet. Forelæsningen tog udgangspunkt i LOCA Gruppens vision om at gøre bæredygtig gastronomi tilgængelig for flere. Og hvordan man på den måde kan anvende gastronomien til at gøre en forskel for de mange. Til gengæld for forelæsningen fremlagde de studerende fra Basque Culinary Center efterfølgende deres forskellige bud på et universelt Manifesto for bæredygtig gastronomi. Her indgik alt fra håndtering af affald i eget køkken til at afhjælpe sult og ulighed i verden som helhed. De mange gode bud har vi efterfølgende brugt lang tid på at koge ind. Men i dag er resultatet blevet en rettesnor og en ramme om LOCA Gruppens formål og virke i verden.

Læs mere omkring vores bæredygtighedsrapport her
Svinebryst med pande stegt spinat pure og kyllinge sauce serveret på Almanak i Operaen
Julefrokost med byens bedste udsigt

Oplev Almanaks Store Julebord i Operaen


Almanak i Operaen inviterer til en sublim julefrokost på toppen af én af Københavns mest ikoniske bygninger. Her kan du nyde en julefrokost over fire serveringer, piftet op med moderne elementer og serveret i Operaens spektakulære rammer med byens måske bedste udsigt over København.


 

Læs mere og book dit bord.