Årets påskefrokost på Almanak i Operaen
Med en beliggenhed på Operaens 4. og øverste balkon er Almanak det perfekte sted til en frokost, hvor maden kan nydes i fulde drag med en storslået udsigt over havneløbet, Amalienborg og byens tage. At se byen fra toppen af ét af dens mest spektakulære bygningsværker er en stor københavneroplevelse, uanset om du hører hjemme her eller bare er på visit i storbyen.
Den oplevelse kan du nu få i påsken sammen med familie eller venner, når Almanak i Operaen fra den 14.-17. april byder indenfor til en stor påskefrokost med alt, hvad der hører sig til. Du får 7 eller 11 serveringer ad 3 eller 4 omgange til henholdsvis 350 og 500 kroner.
Almanak i Operaen er moderne, men vi kan også godt lide at værne lidt om traditionerne. Vi trænger alle til trygge rammer efter to års usikre tider, og derfor vil årets påskefrokost være af et lidt mere klassisk tilsnit i forhold til det moderne smørrebrød, som køkkenchef Christian Hoffmann til daglig er afsender på heroppe. Påskefrokosten vil blandt andet komme rundt om smørrebrød med sennepssild, røræg og laks, hønsesalat med svampe og sprødt kyllingeskind, leverpostej med stegte svampe og bacon og – på den store menu – det møreste påskelam med masser af urter, kartofler i løvstikkesmør og grønne forårssalater.
Vi minder også om, at Almanak i Operaen er åben for alle – du behøver altså ikke at have billet til en forestilling for at nyde en påskefrokost med fabelagtig udsigt, god mad og gode mennesker.
Læs om de to menuer herunder, og book bord til en hyggelig påskefejring her.
Påsken på Almanak I Operaen
Det lille påskebord 350,-
Almas sennepssild med løg og kapers
Lun røræg med koldrøget laks fra Vestfjord og purløg
Smilende æg med håndpillede grønlandske rejer, citron og dild
Cremet salat af svampe, velfærdskylling og knoldselleri, sprødt kyllingeskind og karse
Lars’ rullepølse, sky, løg og persille
Lun leverpostej med stegte svampe og sprød bacon
Rabarbertærte med vaniljecreme og skovmærke
Menuen serveres med friskbagt rugbrød og surdejsbrød, krydderfedt og pisket smør.
__________________________________________________
Det store påskebord 500,-
Almas sennepssild med løg og kapers
Grillet surdejsbrød med stenbiderrogn, fuldfed cremefraiche og løg
Lun røræg med koldrøget laks fra Vestfjord og purløg
Smilende æg med håndpillede grønlandske rejer, citron og dild
Cremet salat af svampe, velfærdskylling og knoldselleri, sprødt kyllingeskind og karse
Lars’ rullepølse, sky, løg og persille
Lun leverpostej med stegte svampe og sprød bacon
Påskelam med sennep og urter
Små kartofler vendt i løvstikkesmør
Grønne salater med agurker, boghvede og æblevinaigrette
Rabarbertærte med vaniljecreme med skovmærke
Menuen serveres med friskbagt rugbrød og surdejsbrød, krydderfedt og pisket smør.
BOOK BORD HER